Historien om planten
Asparagus setaceus kaldes også Asparagus plumosus. Den tilhører aspargesslægten, selv om den fine vækst let bliver taget for bregneblade. Meget af det grønne består af små, omdannede skud, der gør bladenes arbejde. På en ældre plante bliver den klatrende vækst tydeligere. Det forklarer, hvorfor en lille, tæt plante med tiden kan række langt ud over sin potte. Du kan styre formen, men behøver ikke betragte hver lang ranke som en fejl.
Vanding
Vand, når de øverste 1–2 cm jord netop er tørre, mens resten af rodklumpen stadig er let fugtig. Vent helst ikke, til de fine skud begynder at drysse. På det tidspunkt er de ofte allerede blevet for tørre. Mærker du efter, mens der stadig er fugt i rodklumpen, kan du nå at vande, før planten får tørre, gule skud.
Sådan mærker du efter i jorden
Stik en finger ned til 1–2 cm, tæt på pottens kant. Føles jorden stadig kølig og fugtig dér, venter du et par dage endnu. Har du en stor potte, er en finger ikke altid nok. Brug en træpind og før den lidt dybere, så du ikke tror, jorden er tør, bare fordi overfladen er det, mens rodklumpen stadig er våd.
Et godt trick er også at løfte inderpotten lige efter vanding og mærke, hvor tung den er. Gør det igen, når du tror, den trænger til mere. Efter nogle omgange får du en ret god fornemmelse for forskellen, og så behøver du ikke stå og gætte hver gang.
Hvor ofte skal den vandes
I forår og sommer kan du som udgangspunkt regne med omtrent 4–7 dage mellem vandingerne. Om vinteren er udgangspunktet omtrent 7–12 dage. Tænk på det som en hjælp til, hvornår du skal kigge til planten. Er jorden stadig fugtig ved næste tjek, giver du den lidt mere tid.
En lille potte i et lyst vindue tørrer hurtigere end en stor potte længere inde i stuen. Derfor vil rytmen også ændre sig gennem året. Mærk efter hver 2.–3. dag, især mens du lærer planten at kende. Så finder du hurtigt ud af, hvordan den opfører sig hjemme hos dig.
Sådan giver du den den rigtige mængde vand
Løft inderpotten ud af skjuleren og stil den i vasken. Hæld langsomt og fordel vandet rundt på jorden, så hele rodklumpen får del i det. Stop, når jorden er fugtet jævnt, og det første overskud løber ud gennem hullerne i bunden. Lad potten dryppe af i 10–15 minutter, inden den kommer tilbage i skjuleren.
Vil du have lidt hjælp til mængden i starten, kan du hælde i små portioner: cirka 25 ml ad gangen til en potte på 6–9 cm, 50 ml til en potte på 10–14 cm og 100 ml til en større potte. Hold en pause på omkring 20–30 sekunder imellem. Du fortsætter kun, til jorden er jævnt fugtig, og vandet begynder at løbe fra; tallene er ikke den samlede mængde.
Nogle gange løber vandet lige ned langs kanten og ud igen, mens midten stadig er tør. Så holder du en kort pause og hælder langsommere. Når du har vandet et par gange, ved du også bedre, hvor meget netop din potte plejer at kunne tage. Tøm altid skjuleren for overskudsvand, så rødderne ikke ender med at stå og soppe.
Kan du vande fra bunden
Ja, det kan være praktisk, hvis bladene gør det svært at komme til jorden ovenfra, eller hvis en tør rodklump har svært ved at suge vand.
Stil den nederste del af inderpotten i 2–3 cm vand i 10–15 minutter. Tag den op, når den har suget vand og er blevet tungere, og lad den dryppe af. Planten bliver i sin jord hele tiden. Du skal bare fugte rodklumpen nedefra, ikke tage rødderne ud og vaske dem.
Hvilket vand skal du bruge
Du kan bruge ganske almindeligt vand fra vandhanen. Det skal bare føles lunkent, omtrent som temperaturen i rummet, så rødderne hverken får iskoldt eller varmt vand.
Placering og lys
Vælg lyst, filtreret dagslys ved et øst- eller nordvendt vindue med frit udsyn. Står den mod syd eller vest, skal hård eftermiddagssol skærmes. Giv lange skud plads til at hænge eller klatre, og undgå en placering, hvor de hele tiden bliver mast eller strejfet.
Prøv at kigge på pladsen på et par forskellige tidspunkter af dagen. Måske er der skygge om morgenen, men sol direkte på bladene om eftermiddagen. Et tyndt gardin kan tage toppen af den skarpe sol. Og står planten bag en stor skærm eller i skyggen af en reol, kan den få mindre lys, end rummet ellers giver indtryk af.
Et stuebord kan være en fin plads, hvis dagslyset når derhen. Bliver nye skud lange og spinkle, eller vender hele planten sig kraftigt mod vinduet, kan du prøve en lidt lysere placering. Bedøm den på det næste blad frem for at vente på, at et gammelt blad ændrer sig.
Temperatur og luft omkring planten
Sigt efter 16–24 °C. Hold den helst over 12 °C, og stil den ikke i koldt træk.
Stil den gerne et sted med lidt afstand til radiatoren. Den varme luft kan tørre bladene ud, også selv om jorden er fugtig. Du behøver ikke gå og spraye den hver dag. Begynd med en bedre plads, og hvis luften stadig er meget tør, kan en luftfugter hjælpe med at holde den mere stabil.
Jord og valg af potte
Bland 3 dele stueplantejord med 1 del perlit eller pimpsten. Jorden skal holde jævn fugt og samtidig slippe overskydende vand. En meget grov orkidéblanding kan tørre for hurtigt til de fine skud.
En del kan bare være en kop eller en lille skovl, så du bruger samme mål hele vejen. Perlit og pimpsten giver luft i blandingen og hjælper vandet videre. Du skal ikke stå og presse jorden hårdt ned omkring rødderne; et let bank på pottens side er nok til at få den på plads.
Det letteste er at dyrke planten i en inderpotte med huller og bruge en potteskjuler udenom. Så kan du tage den ud, når du vander, og se vandet løbe fra. Har din plante en kokospotte, mærker du stadig i jorden inden i den. Kokosfibrene udenpå kan være tørre, selv om rødderne stadig har vand nok.
Gødning
Giv gødning hver 4. uge fra april til september ved aktiv vækst. Det er, når planten er i gang med at vokse, at den har glæde af lidt ekstra næring. Om vinteren holder du pause, hvis der ikke kommer ny vækst.
Begynd med halv dosis af en flydende gødning til plantetypen. Står der eksempelvis 4 ml til 1 liter vand på flasken, bruger du 2 ml. Så får planten en forsigtig start, og du kan følge, hvordan den vokser. Har du lige ompottet i jord med gødning i, venter du med mere, til den periode, der står på jordposen, er gået.
Er jorden helt udtørret, giver du rent vand først. Og ser planten syg ud, så find årsagen, før du gøder. Flere næringsstoffer hjælper ikke rødder, der står for vådt eller er blevet beskadiget.
Ompotning og beskæring
Du behøver ikke give planten en større potte hvert forår. Kig på rødderne: har de fyldt potten tæt ud, eller tørrer den igen usædvanligt hurtigt efter vanding? Så kan det være tid. En enkelt rod, der kigger ud af et hul i bunden, betyder ikke nødvendigvis, at pladsen er brugt op.
Ompot helst i foråret eller tidligt på sommeren, når planten er i vækst. Vælg kun en lille størrelse op, typisk 1–2 cm mere i diameter til en lille plante og 2–3 cm til en større. Så skal rødderne ikke arbejde sig gennem en stor mængde ny jord, der bliver ved med at være våd.
Sådan gør du
- Støt rodklumpen, mens du tager inderpotten af. Løsn de yderste rødder forsigtigt, hvis de sidder tæt, og lad den sunde jord omkring dem blive.
- Er kokospotten blevet tæt, kan du løsne den forsigtigt. Pas på rødder, der er vokset gennem fibrene, så de ikke bliver revet over.
- Sæt planten i samme højde som før med frisk jord under og rundt om rødderne. Lad de dele, der stod over jorden, blive over jorden.
- Bank let på pottens side, så jorden fordeler sig. Lad lidt plads være op til kanten, så du kan vande uden at spilde.
- Mærk på rodklumpen. Er den klar til vand, vander du og lader potten dryppe af. Er både gammel og ny jord allerede fugtige, kan vandingen godt vente lidt.
Hvad kan du klippe væk
Klip helt gule og tørre skud af ved basis. Enkelte lange ranker kan også fjernes, hvis planten skal være mere kompakt. Der kommer ikke nye grønne dele på en stængel, som allerede er helt udtørret.
Et blad med en lille brun kant kan godt blive siddende og arbejde videre for planten. Vil du trimme kanten, klipper du kun i det tørre og lader en smal brun rand blive. Et gammelt mærke bliver ikke grønt igen, men det næste blad kan sagtens blive pænt.
Hvis planten får problemer
Når jorden har været for våd
Det afgørende er ofte, hvor længe rødderne er våde. De skal også have luft, og hvis potten aldrig når at tørre som beskrevet, kan rødderne begynde at tage skade. Derfor kan planten faktisk hænge, selv om der er masser af vand i jorden. Mærk efter, før du giver mere.
Gule blade og en plante, der bliver ved med at hænge i våd jord, er en god grund til at tjekke rødderne. Tøm først skjuleren. Fortsætter problemet, tager du rodklumpen forsigtigt op. Faste rødder er et godt tegn; bløde, slimede rødder eller rødder, hvis yderste lag glider af, kan være rådne.
Klip tydeligt rådne rødder væk med en ren saks og plant i frisk, passende jord. Vælg potten efter de rødder, der er tilbage, også hvis det betyder samme eller en mindre størrelse. Vent med gødning, mens planten kommer sig. Er selve basis blevet alvorligt rådden, kan den desværre være svær at redde.
Når den er blevet for tør
En let potte med tør jord og slappe blade fortæller ofte, at vandingen kom lidt sent. Vand langsomt, så jorden bliver fugtet jævnt, og lad potten dryppe af. Giv den derefter tid til at reagere. Den skal ikke have en ekstra omgang samme aften, bare fordi den ikke ser helt normal ud endnu.
Den lange ranke hører med til planten
En slørasparges kan sende en ranke langt ud, før den ligner resten af den tætte, fjerlette plante. Det er en del af dens klatrende vækstform. Du kan give ranken en tynd støtte eller lade den hænge frit, hvis den ikke kommer i vejen.
Vil du holde formen mere kompakt, så fjern et enkelt langt skud ved basis. At klippe alle de fine spidser som en hæk giver nemt mange synlige snit. Helt gule, tørre skud kan du fjerne; de bliver ikke grønne igen. Kig i stedet efter frisk vækst fra bunden, når vanding og placering er rettet.
Hold øje med små ubudne gæster
Vend et par blade om, når du alligevel vander. Fine spind og mange små lyse prikker kan være spindemider. Ujævne sølvskader med sorte prikker kan skyldes trips, mens hvide klumper, der ligner vat, ofte er uldlus. Jo tidligere du ser dem, jo lettere er det at tage hånd om angrebet.
Finder du skadedyr, stiller du planten lidt for sig selv og fjerner de synlige dyr forsigtigt. Skal du bruge et middel, vælger du et til den konkrete plante og det skadedyr, du har fundet, og følger anvisningen. Pletter er ikke altid skadedyr eller sygdom; tjek også, om planten har fået for meget sol, kulde eller vand.
Kan du få flere planter ud af den
Del en stor, sund rodklump om foråret, så hver del har både rødder og aktive skud. Brug en ren kniv, hvis rodnettet er tæt. Plant delene i potter, der passer til rødderne, og hold jorden let fugtig under etableringen.
Gør det helst med en sund plante, som er i gang med at vokse. En lille ny plante har få rødder og behøver kun en lille potte. Giv den lidt ro til at etablere sig, så du ikke kommer til at trække i de nye rødder for at se, om der er sket noget.
Børn og kæledyr
Planten er ikke spiselig asparges. Eventuelle bær er giftige for kæledyr, og kontakt med planten kan irritere huden hos følsomme personer. Hold den væk fra dyr og børn, der smager på planter.
Spørgsmål du måske sidder med
Er det en bregne
Nej, selv om den ligner en. Slørasparges tilhører Asparagus, og det fine grønne løv består især af omdannede skud. Den forskel betyder også, at navnet bregne ikke er en genvej til at vurdere giftighed. Behandl den som en prydplante, og hold især eventuelle bær væk fra børn og kæledyr.
Hvordan kan du se at det går den rigtige vej
Kig især på de nye blade. Gamle brune kanter og solpletter bliver siddende, men hvis næste blad folder sig fint ud, og der ikke kommer flere skader, er det et godt tegn. Et billede med nogle ugers mellemrum kan hjælpe dig med at se de små ændringer, som er lette at overse, når du går forbi planten hver dag.
