Historien om planten
Alocasia hører til arumfamilien, ligesom Monstera. Slægten rummer tropiske planter med brede blade og en kraftig basis, hvor de kan gemme energi. Det er derfor, en Alocasia nogle gange kan skyde igen, selv om den har mistet mange blade. Så længe basis og rødder er sunde, kan der stadig være mere plante på vej. Cucullata er en botanisk art med naturlig udbredelse fra Sri Lanka og Himalaya til det sydlige Kina og Indokina.
Vanding
Vand, når de øverste 2–3 cm jord er tørre i en almindelig mindre stueplantepotte. De store blade bruger vand, især når der er varmt og lyst. Men hængende blade kan også skyldes, at rødderne har stået for vådt. Derfor begynder du med at mærke i jorden. Så ved du, om planten skal have vand, eller om du skal lade kanden stå lidt endnu.
Sådan mærker du efter i jorden
Stik en finger ned til 2–3 cm, tæt på pottens kant. Føles jorden stadig kølig og fugtig dér, venter du et par dage endnu. Har du en stor potte, er en finger ikke altid nok. Brug en træpind og før den lidt dybere, så du ikke tror, jorden er tør, bare fordi overfladen er det, mens rodklumpen stadig er våd.
Et godt trick er også at løfte inderpotten lige efter vanding og mærke, hvor tung den er. Gør det igen, når du tror, den trænger til mere. Efter nogle omgange får du en ret god fornemmelse for forskellen, og så behøver du ikke stå og gætte hver gang.
Hvor ofte skal den vandes
I forår og sommer kan du som udgangspunkt regne med omtrent 5–10 dage mellem vandingerne. Om vinteren er udgangspunktet omtrent 10–20 dage, hvis planten beholder aktive blade. Tænk på det som en hjælp til, hvornår du skal kigge til planten. Er jorden stadig fugtig ved næste tjek, giver du den lidt mere tid.
En lille potte i et lyst vindue tørrer hurtigere end en stor potte længere inde i stuen. Derfor vil rytmen også ændre sig gennem året. Mærk efter hver 2.–3. dag, især mens du lærer planten at kende. Så finder du hurtigt ud af, hvordan den opfører sig hjemme hos dig.
Mister den alle blade og går i hvile, bruger den meget lidt vand. Hold en fast, rodfæstet basis næsten tør og se til den ugentligt. Når der kommer ny vækst, kan du langsomt øge vandingen igen. En basis, der er blevet blød, skal du undersøge for råd.
Sådan giver du den den rigtige mængde vand
Løft inderpotten ud af skjuleren og stil den i vasken. Hæld langsomt og fordel vandet rundt på jorden, så hele rodklumpen får del i det. Stop, når jorden er fugtet jævnt, og det første overskud løber ud gennem hullerne i bunden. Lad potten dryppe af i 10–15 minutter, inden den kommer tilbage i skjuleren.
Vil du have lidt hjælp til mængden i starten, kan du hælde i små portioner: cirka 25 ml ad gangen til en potte på 6–9 cm, 50 ml til en potte på 10–14 cm og 100 ml til en større potte. Hold en pause på omkring 20–30 sekunder imellem. Du fortsætter kun, til jorden er jævnt fugtig, og vandet begynder at løbe fra; tallene er ikke den samlede mængde.
Nogle gange løber vandet lige ned langs kanten og ud igen, mens midten stadig er tør. Så holder du en kort pause og hælder langsommere. Når du har vandet et par gange, ved du også bedre, hvor meget netop din potte plejer at kunne tage. Tøm altid skjuleren for overskudsvand, så rødderne ikke ender med at stå og soppe.
Kan du vande fra bunden
Ja, det kan være praktisk, hvis bladene gør det svært at komme til jorden ovenfra, eller hvis en tør rodklump har svært ved at suge vand.
Stil den nederste del af inderpotten i 2–3 cm vand i 10–15 minutter. Tag den op, når den har suget vand og er blevet tungere, og lad den dryppe af. Planten bliver i sin jord hele tiden. Du skal bare fugte rodklumpen nedefra, ikke tage rødderne ud og vaske dem.
Hvilket vand skal du bruge
Du kan bruge ganske almindeligt vand fra vandhanen. Det skal bare føles lunkent, omtrent som temperaturen i rummet, så rødderne hverken får iskoldt eller varmt vand.
Placering og lys
Stil planten lyst med filtreret dagslys. Et østvendt vindue eller en plads bag et tyndt gardin ved syd eller vest er gode udgangspunkter. Beskyt især nye blade mod stærk sol. De lange stilke kan række mod lyset, så flyt planten tættere på vinduet, hvis væksten bliver skæv og spinkel.
Prøv at kigge på pladsen på et par forskellige tidspunkter af dagen. Måske er der skygge om morgenen, men sol direkte på bladene om eftermiddagen. Et tyndt gardin kan tage toppen af den skarpe sol. Og står planten bag en stor skærm eller i skyggen af en reol, kan den få mindre lys, end rummet ellers giver indtryk af.
Et stuebord kan være en fin plads, hvis dagslyset når derhen. Bliver nye skud lange og spinkle, eller vender hele planten sig kraftigt mod vinduet, kan du prøve en lidt lysere placering. Bedøm den på det næste blad frem for at vente på, at et gammelt blad ændrer sig.
Temperatur og luft omkring planten
Sigt efter 20–27 °C i vækst. Hold den helst over 18 °C og undgå temperaturer under 16 °C i almindelig stuepasning.
Stil den gerne et sted med lidt afstand til radiatoren. Den varme luft kan tørre bladene ud, også selv om jorden er fugtig. Du behøver ikke gå og spraye den hver dag. Begynd med en bedre plads, og hvis luften stadig er meget tør, kan en luftfugter hjælpe med at holde den mere stabil.
Jord og valg af potte
Bland 2 dele stueplantejord, 1 del orkidébark og 1 del perlit eller pimpsten. Rødderne skal kunne få luft, men blandingen skal ikke tørre lige så hurtigt som ren kaktusjord. Vælg altid en inderpotte med afløb.
En del kan bare være en kop eller en lille skovl, så du bruger samme mål hele vejen. Perlit og pimpsten giver luft i blandingen og hjælper vandet videre. Du skal ikke stå og presse jorden hårdt ned omkring rødderne; et let bank på pottens side er nok til at få den på plads.
Det letteste er at dyrke planten i en inderpotte med huller og bruge en potteskjuler udenom. Så kan du tage den ud, når du vander, og se vandet løbe fra. Har din plante en kokospotte, mærker du stadig i jorden inden i den. Kokosfibrene udenpå kan være tørre, selv om rødderne stadig har vand nok.
Gødning
Giv gødning hver 3.–4. uge fra april til september ved tydelig ny vækst. Det er, når planten er i gang med at vokse, at den har glæde af lidt ekstra næring. Om vinteren holder du pause, hvis der ikke kommer ny vækst.
Begynd med halv dosis af en flydende gødning til plantetypen. Står der eksempelvis 4 ml til 1 liter vand på flasken, bruger du 2 ml. Så får planten en forsigtig start, og du kan følge, hvordan den vokser. Har du lige ompottet i jord med gødning i, venter du med mere, til den periode, der står på jordposen, er gået.
Er jorden helt udtørret, giver du rent vand først. Og ser planten syg ud, så find årsagen, før du gøder. Flere næringsstoffer hjælper ikke rødder, der står for vådt eller er blevet beskadiget.
Ompotning og beskæring
Du behøver ikke give planten en større potte hvert forår. Kig på rødderne: har de fyldt potten tæt ud, eller tørrer den igen usædvanligt hurtigt efter vanding? Så kan det være tid. En enkelt rod, der kigger ud af et hul i bunden, betyder ikke nødvendigvis, at pladsen er brugt op.
Ompot helst i foråret eller tidligt på sommeren, når planten er i vækst. Vælg kun en lille størrelse op, typisk 1–2 cm mere i diameter til en lille plante og 2–3 cm til en større. Så skal rødderne ikke arbejde sig gennem en stor mængde ny jord, der bliver ved med at være våd.
Sådan gør du
- Støt rodklumpen, mens du tager inderpotten af. Løsn de yderste rødder forsigtigt, hvis de sidder tæt, og lad den sunde jord omkring dem blive.
- Er kokospotten blevet tæt, kan du løsne den forsigtigt. Pas på rødder, der er vokset gennem fibrene, så de ikke bliver revet over.
- Sæt planten i samme højde som før med frisk jord under og rundt om rødderne. Lad de dele, der stod over jorden, blive over jorden.
- Bank let på pottens side, så jorden fordeler sig. Lad lidt plads være op til kanten, så du kan vande uden at spilde.
- Mærk på rodklumpen. Er den klar til vand, vander du og lader potten dryppe af. Er både gammel og ny jord allerede fugtige, kan vandingen godt vente lidt.
Hvad kan du klippe væk
Klip en helt gul eller død bladstilk af tæt ved basis uden at beskadige den faste hoveddel. Lad sunde blade blive siddende. Ved stort bladtab må du ikke skære den faste basis væk, før du har undersøgt, om den kan skyde igen.
Et blad med en lille brun kant kan godt blive siddende og arbejde videre for planten. Vil du trimme kanten, klipper du kun i det tørre og lader en smal brun rand blive. Et gammelt mærke bliver ikke grønt igen, men det næste blad kan sagtens blive pænt.
Hvis planten får problemer
Når jorden har været for våd
Det afgørende er ofte, hvor længe rødderne er våde. De skal også have luft, og hvis potten aldrig når at tørre som beskrevet, kan rødderne begynde at tage skade. Derfor kan planten faktisk hænge, selv om der er masser af vand i jorden. Mærk efter, før du giver mere.
Gule blade og en plante, der bliver ved med at hænge i våd jord, er en god grund til at tjekke rødderne. Tøm først skjuleren. Fortsætter problemet, tager du rodklumpen forsigtigt op. Faste rødder er et godt tegn; bløde, slimede rødder eller rødder, hvis yderste lag glider af, kan være rådne.
Klip tydeligt rådne rødder væk med en ren saks og plant i frisk, passende jord. Vælg potten efter de rødder, der er tilbage, også hvis det betyder samme eller en mindre størrelse. Vent med gødning, mens planten kommer sig. Er selve basis blevet alvorligt rådden, kan den desværre være svær at redde.
Når den er blevet for tør
En let potte med tør jord og slappe blade fortæller ofte, at vandingen kom lidt sent. Vand langsomt, så jorden bliver fugtet jævnt, og lad potten dryppe af. Giv den derefter tid til at reagere. Den skal ikke have en ekstra omgang samme aften, bare fordi den ikke ser helt normal ud endnu.
Når bladene drypper på bordet
De klare dråber kaldes guttation. Planten presser vand ud gennem små åbninger i bladkanten, ofte når rødderne har adgang til vand, og bladene fordamper forholdsvis lidt. Det kan eksempelvis ske efter vanding på en kølig aften. Det er noget andet end dug, der lægger sig udefra.
Tjek skjuleren for overskudsvand, og beskyt bordpladen. En enkelt dråbe på en ellers sund plante er ikke i sig selv en sygdom. Klæbrige områder flere steder på bladene skal du derimod kigge nærmere på, især hvis der også sidder små skjoldformede dyr ved stilkene. De to ting skal ikke behandles ens.
Hold øje med små ubudne gæster
Vend et par blade om, når du alligevel vander. Fine spind og mange små lyse prikker kan være spindemider. Ujævne sølvskader med sorte prikker kan skyldes trips, mens hvide klumper, der ligner vat, ofte er uldlus. Jo tidligere du ser dem, jo lettere er det at tage hånd om angrebet.
Finder du skadedyr, stiller du planten lidt for sig selv og fjerner de synlige dyr forsigtigt. Skal du bruge et middel, vælger du et til den konkrete plante og det skadedyr, du har fundet, og følger anvisningen. Pletter er ikke altid skadedyr eller sygdom; tjek også, om planten har fået for meget sol, kulde eller vand.
Kan du få flere planter ud af den
Tag et sideskud med egne rødder fra ved ompotning. Små knolde kan også danne nye planter, men kræver mere omhyggelig styring af varme og fugt. Begynd med et rodfæstet sideskud, hvis du ønsker den mest overskuelige metode.
Gør det helst med en sund plante, som er i gang med at vokse. En lille ny plante har få rødder og behøver kun en lille potte. Giv den lidt ro til at etablere sig, så du ikke kommer til at trække i de nye rødder for at se, om der er sket noget.
Børn og kæledyr
Planten skal holdes væk fra børn og kæledyr, der kan finde på at tygge i den. Plantesaften og plantedele kan irritere hud, mund og slimhinder. Brug handsker ved beskæring, og kontakt dyrlægen ved indtagelse hos dyr.
Spørgsmål du måske sidder med
Hvorfor vender alle bladene den samme vej
De søger lyset. En lille drejning af potten kan give en mere jævn plante, men meget lange, hældende stilke tyder på, at placeringen bør være lysere. Stil den nærmere vinduet i filtreret lys. En støtte kan holde en stilk oppe, men den kan ikke erstatte det lys, planten mangler.
Hvordan kan du se at det går den rigtige vej
Kig især på de nye blade. Gamle brune kanter og solpletter bliver siddende, men hvis næste blad folder sig fint ud, og der ikke kommer flere skader, er det et godt tegn. Et billede med nogle ugers mellemrum kan hjælpe dig med at se de små ændringer, som er lette at overse, når du går forbi planten hver dag.
