Philodendron Pink Princess - Silkeplante
Philodendron Pink Princess er let, royal og elegant som prinsessen Tornerose. Denne skønhed af en plante kræver ikke meget opmærksomhed, men har engang imellem brug for et ægte kærlighedskys ift. Næring og vand.
Dens fine fyldige former og slanke mørkerøde stængler skaber et livligt udtryk som måner ud i de flotteste grønne og lyserøde blade, hvoraf navnet Pink Princess stammer fra. Selve planten har rødder fra det sydlige amerika og er fra slægten Philodendron, som i dag ses i flere forskellige udgaver, heriblandt ’Rojo Congo og ’Green Princess’.
Planten Philodendron Pink Princess er en af de mest farverige planter i slægten. Skæbnen siger at du bare MÅ have den i dit hjem.
Vanding
Hver 7-10 dag. Den tåler ikke overvanding, så er du i det mindste i tvivl om planten har behov for vand, så vent 24 timer før du vander.
Placering
Lyst. For at få mest muligt ud af denne smukke Philodendron 'pink princess', skal den placeres et sted hvor den får så mange soltimer som muligt, uden at være i direkte kontakt med solens stråler. Den kan dog tåle få timer om dagen med direkte sol, men for at sikre optimal vækst, burde dette undgås.
Temperatur
15-25 °C. Planten har svært ved at gro og optage næring under 15°C, men kan med ekstra vanding tåle et varmere rum.
Gødning
Forår-/sommergødning. I de varme måneder er plantens vækstperiode på det højeste og har derfor godt af gødning en gang om måneden.
Valg af potteskjuler
Hvad ville være mere charmerende til en pink princess end en pink potteskjuler. Vores Leaf kollektion er den mest charmerende og hyggelige kollektion af potteskjulere i højeste kvalitet.